Source:
Public Record Office Copenhagen, Denmark.
Priorate Dacia af St. Johannes af Jerusalems Orden Arkiv nr: 10266.
Jvf. RA. Priv. ark. h. litra P nr. 1006-1.
Copy
in:British Grand Priory Archives, Orthodox
Order of Knights Hospitaller, St John of Jerusalem.
Translations: © Translation; Gunilla
Bendtsen & Berhard Roed Anglicised Text:
Rev'd Michael Foster.
http://www.orderstjohn.org/osj/daciadoc.htm
http://www.orderstjohn.org/osj/daciadoc.htm
Komiteen tiltraadt af H.K.Ostenfeld- der med C W. v. W -
|
The Committee was joined by H.K.Ostenfeld- who with C W. v. W -
|
||
|
|
||
Min Interesse for Malteserordenens russiske Storpriorat holdt sig gennem Aarene og i Sommer 1938 fandt jeg Venner her i Landet, som vilde støtte mig i at komme i Forbindelse med de omtalte Rester af det russiske Storpriorat, for om muligt at faa oprettet et Priorat af Ordenen her i Danmark i fuld legal Forbindelse med det russiske Storpriorat. Mine Venner og jeg som havde dermed dannet en Komite var klar over, at den fra Rom ledede Hovedstamme af Ordenen ikke vilde anerkende en dansk "Afdeling", hvis ikke alle Medlemmer var romersk-katolske, derfor havde vi kun den Udvej at søge Forbindelse med det russiske Storpriorat, som var uaf- hænig af Rom, mer historisk og juridisk fuld legalt, og som ikke stiller Krav om at Ordensmedlemmerne skulde være romersk katolske. ( Det russiske Storpriorat var delt i 2 Afdelinger- et for romerks-katolske og et for russisk- ortodoxe Medlemmer. En Ordning, som Kejser Paul 1 xxx indførte som Stormester og som endog Pave VI til sidst anerkendte.
Vi var i Sommer 1938 endnu af den Formodning, at de russiske Kejsere siden Paul 1 havde sikret sig , at hans Efterfølger paa Tronen skulde være Stormester ( eller Storprior) af den russiske Gren af Ordenen og ansaa det derfor bedst at henvende sig til den russiske Tronprætendant, Storfyrst Cyrels personlige Repræsentant I København, den russiske Kommandør G. Gadd. Vi vexlede et Par Breve om Sagen-og vi fik Storfyrstens Adresse i Frankrig. Derefter skrev vi 25/4 1938 til Storfyrst Cyril, som indenfor de russiske Kredse havde antaget Kejsertitlen, som følger; ." man har planlagt at begynde med at reorganisere Sct. Johannes af Jerusalem i Danmark, og dertil udbeder vi os Deres Majestæts allernaadigste Sanktion, idet vi ønsker |
My interest in the Order of Malta's Russian Grand Priory lived on during the years to come and in the summer 1938 I found friends in this country, (Denmark) who would support me in the effort to make a connection to the above mentioned remains of the Russian Grand Priory. We wanted, if possible, to found a Priory of the Order here in Denmark in fully legal connection to the Russian Grand Priory. My friends and I had by then formed a committee and we understood, that the central organisation of the Order, led by Rome, did not want to acknowledge a Danish "branch", if the members were not all Roman-Catholic. Therefore we only had the alternative of seeking contact to the Russian Grand Priory, which was independent of Rome and which did not demand that the members of the Order belong to the Roman-Catholic Church. Moreover, in my opinion, it is more historically and legally correct. (The Russian Grand Priory was divided into 2 sections, one for the Roman-Catholic and one for the Russian-Orthodox members. An arrangement, which the Emperor Paul I as Grand Master introduced and which even Pope Pius VII at last recognised).
In the summer 1938 we still believed, that the Russian Emperors after Paul
I had made sure, that their successors of the throne would be Grand Masters,
or Grand Priors of the Russian branch of the Order, therefore we thought
it best to approach the Russian pretender, Grand Duke Cyril's personal
representative in Copenhagen, the Russian Commander G. Gadd. We exchanged
letters about the cause and we got the Grand Duke's address in France. On
the 25/4 1938 we wrote to Grand Duke Cyril, who, within the Russian circles,
had adopted the title of Emperor. We wrote as follows: |
||
-2- at bevare den legitime Kontinuitet med den gamle Orden. Derfor henvender vi os til Deres Majestæt i Deres Egenskap af Stormester for den Gren af Ordenen, som vi ønsker at træde i Forbindelseemed, thi om end den russiske Del af Ordenen nu lever i Landflygtighed, en Tilstand som Ordensridderne ogsaa tidligere har kendt, da de maatte opgive Rhodos, og siden forlade Malta, saa lever dog Ordenen videre med de russiske Ordensriddere, der ligesom deres Stormester nu har Bopæl udenfor Russland. Vi ønsker ikke at forbinde os med den Gren af Ordenen (Maltese ridderne), som har Hovedsæde i Rom, da dens Bestemmelse om Medlemmernes Confession og Optagelse i Ordenen ( 16 adelige Aner) og deres forældede Virksomhed er uigennemførlig her i Norden. Derfor ansøger vi Deres Majestæt om, som Stormester for den russiske Del af Ordenen Sct. Johannes af Jerusalem, at give Tilladelse til, at den nævnte Orden genoprettes I Norden og at man begynder at organisere et autonomt Ballai i Dan- mark, med intimt Forbindelse med den russiske Moderorden. " Som svar derpaa fik vi en Skrivelse fra Baron M. v. Taube Ø 23/9 1938, der i oversat Uddrag oplyser følgende:
|
-2- the legal continuity of the old Order. We apply to Your Majesty in Your capacity as Grand Master of that branch of the Order, to which we desire to liaise. Even if the Russian part of the Order now lives in exile, a condition of which the knights of the Order even earlier have known, when they had to give up Rhodes and thereafter when they left Malta, however the Order is still alive, even if the Russian knights of the Order, like their Grand Master, now have their residence outside Russia. We do not wish to associate with that branch of the Order (the Order of Malta), which has its headquarters in Rome, because of its rule about the confession of the members and their admission to the Order. (16 noble ancestors). This antiquated procedure is not practical in the Nordic countries. Therefore we apply to Your Majesty, as Grand Master for the Russian branch of the Order of St. John of Jerusalem, for permission that the above mentioned Order can be re-established in the Nordic countries and that the beginning will be to organise an autonomous Bailiwick in Denmark with an intimate connection to the Russian Mother-Order." As a reply we received a letter from Baron M. v. Taube, on the 23/9.1938, which in translated summary informs as follows:
|
||
NOTES.
Efter den andre verdenskrig fortsatte de Taube sin forskning, og ble i stand
til å konsultere de Russiske dekreter (Ukases) fra 1810,1811 og 1817.
Baseret på disse dekreter, og ikke på (personlige) meninger,
inså han at det Russiske Storpriorat aldrig hadde blivet undertrykket,
men bare hadde mistet sine eiendomme og intækter. I 1950 udgav han
en samling Historiske kommentarer der omhandlede overlevelsen af det Russiske
Storpriorat. Disse kommentarer var arkiveret sammen med dette dokument (se Angjeldende påstanden om at Ordenen hadde opphørt i 1817, så er dette baseret på ; at en offiser i hæren, Lazareff hadde ansøkt tilladelse til at bære Ordenens emblem. Han påstod at han hadde bevist sin gamle nobilitet ifølge det Russiske Priorats regler. Afgjørelsen, der er kjendt som 'Lazareff Deliberation' eller 'Lazareff-dommen' (Dekret 26.626 - 1. februar 1817) siger; "Det angjeldende priorat eksisterer nu ikke i Russland, og nogen tillatelse kan derfor ikke gives til Cornet Lazareff og de andre nævnte personer der samtidig var nomineret for dekorationer fra samme Orden".
Foskjellige argumenter har blivet fremført angående denne
Deliberation eller [minister] besluttning. De to hovedlinjer er; a) At Ordenen
ikke lengere eksisterede i Russland, og b) At den Romersk katolske Orden,
som da var en separat Orden, ikke blev anerkjent i Russland. Angående denne episode skriver Professor Baron Michel de Taube; "Keiseren forbød modtagelsen af emblemer fra den Italienske del af ordenen og at bære disse uden forudgående godkjennelse af Tsaren. Denne afgjørelse blev taget av minister-kabinettet og godkjent af keiseren efter forespørsel fra de militære ledere angående tre junior officerer Lazareff, der hadde, den ene efter den andre, modtaget direkte fra italia, Malteserkorset. I tillægg var der mistanker om at de hadde modtaget dem som tak for at betydelige beløb hadde blivet tilført kassen hos the Grand Magistracy" - Fritt oversatt efter; L'Empereur Paul I de Russie, Grand Maître de l'Ordre de Malte, et son Grand Prieuré Russe, Paris 1955, side 42. |
NOTES.
Following the Second World War de Taube continued his research and was able
to consult the Russian Ukases of 1810, 1811, and 1817. Based on the Ukases,
and not opinion, he realised that there had never been a suppression of the
Russian Grand Priory, and that it had only lost its property and income.
In 1950 he issued a set of Historic Notes covering the legal survival of
the Russian Grand Priory. These Notes were archived along with this present
Document (see Concerning the claim that in 1817 the Order had ended, the simple matter is that an Army Officer, Lazareff had sought permission to wear the Order's Insignia. He had stated that he had proved his ancient nobility according to the rules of the Russian Priory. The judgment, known as the 'Lazareff Deliberation' (Ukase 26.626 - February 1st, 1817), stated; "the said Priory was not in existence any more in Russia, and therefore, the permission could not be giving to Cornet Lazareff and the other mentioned persons, who were presently nominated to be decorated with the same Order".
Various arguments have been forwarded about the deliberation. The two main
theses are (a) The Order in Russia no longer existed, and (b) the Roman Catholic
Order by then a separate Order was not recognised in Russia. Professor Baron Michel de Taube writes concerning this episode; "The Emperor interdicted the reception of insignia from Italy of the Order and their wear in Russia without a previous authorisation of Tsar. This measure was taken by the Cabinet of ministers and sanctioned by the Emperor on the request of military chiefs of three junior officers Lazareff, who had received one after another, directly from Italy, crosses of Malta and were suspected to have obtained them thanks to sizable amounts being poured into the treasury of the Grand Magistracy" - Free translation, L'Empereur Paul I de Russie, Grand Maître de l'Ordre de Malte, et son Grand Prieuré Russe, Paris 1955, page 42. |
||
-3- til den russiske Comité's Synspunkt, Det skal bemærkes, at Kommandererne naturligvis ikke betvivler dere anerkendte Ret som Kommanderer af Malterordenen, men de søger at opnaa materielle Rettigheder i andere af Ordenens Priorater udenfor Rusland. Detaillerne om Resultatet af de romerkse Forhandlinger kan i givet Tilfælde meddeles danske Interesserede under en personlig Udvexling af Synspunkter.
Baron v. Taube sammentrækker den historiske Baggrund for Sagen i
nævnte 7 Punkter. Yderligere tilføjes, at han staar I konstant
Kontakt med Præsidenten for den russiske Ordenscomite Greve Alexander
Soltykoff. Saaledes bekræftes yderligere, at v. Taube handlede for
"Ordensraadets Vegne, en Betegnelse, som kan senere ( f. Eks. ,i P 4/6 31
bruger for den omtalte Ordenscomite. Forinden vi gaar over til at behandle Sagens yderligere Udvikling, er det rettest at fuldstændiggøre Oplysningerne om Baron v. Taubes Person, som i denne Sag har en saa betydningsfuld Stilling.
ad Punkt 1. Disse arvelige Familiekommender ( Conthurier juris patronatus)
en Slags Familiestiftelser, findes ogsaa i alle de ældste Dele af Ordenen
udenfor Russland, f. Eks. Fandtes i Stor Prioratet i Rom - 12 - xx og i
Lombardiet 23, i det russiske Storpriorat var der ligeledes 23.Det er ved
Existensen af denne Grundstamme af 23 arvelige Komturer af Ordenen at man
endvidere kan konstantere at der endnu bestaar en legal russisk Ordensgren.
Sagen blev nu i Løbet af ¾ Aar stadig uddypet og Grundlaget en
en fast Forbindelse omhyggelig lagt. Her gengives Correspondacnen med v.
Taube i kronologisk Orden, men der medtages for
Baron v. Taube's betydningsfulde Skrivelse af 23.9 besvaredes 19/10 1938. Vi konstaterede 2 Ting 1) den russiske Tronprætendent Storfyrst Cyrel var afgaaet ved Døden og hvad der var mere betydningdfuldt for Sagen, siden Kejser Paul havde ingen russisk Kejser været Overhovedet for den Russiske Maltezserorden. |
-3- the Russian Committee's point of view. It is to be observed, that of course the Commanders do not question their acknowledged rights as Commanders of the Order of Malta, but they are trying to obtain material privileges in other Priories of the Order outside Russia. The particulars about the result of the Roman negotiations can, if necessary, be announced to interested Danes during a personal exchange of view points.
Baron von Taube summarised the historical background for the cause in above mentioned 7 points. Furthermore it is added, that. he was in constant contact with the President of the Russian Committee of the Order, Count Alexander Soltykoff. This confirms furthermore, that von Taube acted " on behalf of the Council of the Order, an indication, that later is used for the mentioned Committee of the Order. ( for example in .........P 4/6 31 ) Before we pass into dealing with further developments of the cause, the right thing to do is to complete the information about the biography of Baron von Taube, who has such an important position in this matter.
ad point 1. These hereditary Family-commanderies, (Conthurier juris
patronatus), a kind of family-foundations, are also to be found in all the
eldest parts of the Order outside Russia. For example there were 12 in the
Grand Priory of Rome, in. Lombardia 23 and in the Russian Grand Priory 23
as well. It is by the existence of this stock of 23 hereditary Commanders
of the Order that it moreover is possible to establish that there still exists
a legal Russian branch of the Order. This matter was in the course of nine
months constantly and thoroughly deepened and the ground for a firm affiliation
was carefully laid. Here the correspondence with von Taube is reported in
chronological order, but only the most important information is mentioned
for the sake of [simplicity]. Baron von. Taube's important letter of the 23.9. was answered on the 19/10 1938. We realised 2 things: 1) The Russian pretender Grand Duke Cyril had passed away, and more important for the matter was, that since Emperor Paul I no Russian Emperor had been the head of the Russian Order of Malta. |
||
-4- Ordenens russiske Storpriorat maatte under Tvang af Kajser Alexander 1817 fuldstændig indstille sin Virksomhed i Rusland. Ordenen ophævedes ikke i 1817 i egentlig Forstand, hvilket bl.a. bevises af, at der omkring 1848, som anført: "Buch der Ritterorden" (Bruxelles-Leipzig 1848, pag. 268) var 98 Comthurier af Riddere - mæk,- 393 i 1817 og Taube meddelte bl. a. at det med de 23 arvelige Medlemmer bestod Ordenen (ogsaa officielt) selv om Resten af de 98 Comthuriere maatte være uddøde siden 1848- selvom der ifølge Sagens Natur hidtil havde været passiv. Ordenen kunde naar som helstsærlig i Landflygtighed- træde i Funktion igjen. Som det fremgaar af v. Taube's Skrivelse skete dette i 1928-29 da Arve komturene genoprettede virksomme Organer for den russiske Ordensgren.- og det er - som vi skrev til v. Taube, til denne Reaktivering af de arvelige Komturer, vi vilde søge Tilknytning, da vi ligesaalidt som de russiske Riddere- kan acceptere de "romerske Betingelser". Derefter anførtes det principielle Grundlag, hvorpaa vi vilde lægge vor Ordensgren op.-
" a) Medlemmer af Ordenen skal i det mindste tilhøre den lavere Adel ( eller tilhøre et saadant Rangtrin, at den tilsvarende Rang i Rusland automatisk vilde have medført Adelskab. " b)Ordensridderen skal være positiv Kristen( altsaa ikke som hos de "romerske" Maltesere, der kun optager romersk katolske Medlemmer). " c) Ordensridderen skal før deres Optagelse bringe en bestemt Medgift ind i Ordenen ( eller paa anden Maade yde en extra Indsats for Ordenen).
"Ordenens Formaal skal følge Ordenens gamle Tradition og i første
linie være karitativ ( Sygepleje, Krigstilfældemen ogsaa ved
andre Lejligheder) desuden skal Ordenen virke opdragende paa Ordensriddernes
Efterkommere i det kristne Ridderskabets Aand og Tradition og envidere- indenfor
Mulighederne- lindre Nød og Lidelse.
Den 18.11. 38 fik vi Meddelelse om, at v. Taube var blevet syg men antagelig
i Januar 1939 kunde genoptage Correspondance 25/11 1938 foreslog vi v. Taube,
at Oprettelsen af den dansknordiske Malteseroden kommer til at faa den i
det følgende citerede Ramme, saaledes at det nye danske Priorat (
eller Barlei) ikke kommer x til at blive løsreven Del af Ordenen uden
legal Continuitet, men bliver en Del af den souveræne Malteserorden.
Rammen: a) den souveraine Orden af Sct. Johannes af Jerusalem
Malteserordener) I en ny Skrivelse af 28.1. 1939 henviste vi til at vort Forslag synes at ligge helt paa Linie med hans Indstilling, saa at man altsaa " principielt var enige om Forbindelsen" og blot skal finde den rette Maade at gennemføre den paa. I v. Taubers Svar af 7/2 39, synes der kun at være enkelte rent praktiske Spørgsmaal, som skal løses, og v. Taube udbeder sig en Sammenkomst desangaaende i Paris eller København, desuden ønsker han oplyst, hvem der hos os staar bag Sagen, og om vi er i Stand til at klare Sagen financielt. Vort Svar af 12/3 39, hvori vi giver hans forskellige Oplysninger, des uden stiller vi forskellige Forslag, af hvilke her kun skal nævnes det som v. Taube senere accepterede som Grundlag. - Punkt 3 c-. |
-4- The Russian Grand Priory had completely been forced to discontinue its activities under compulsion by Emperor Alexander in Russia year 1817. The Order was not suspended in 1817 in the proper sense of the word, which is proved by the fact, that around year 1848, as written in "Buch der Ritterorden" (Brussels-Leipzig 1848, page 268), there were 98 Commanderies of Knights, in year 1817 there were 393, and. von Taube informed among other things, that with. the 23 hereditary members the Order (would officially exist), even if the rest of the 98 Commanderies had been extinct since 1848 and even if, in the nature of the case, it had been passive. The Order was at any time able to step into function again, especially in exile. As it appears by von Taube's letter this happened in the years 1928 - 1929, when the Hereditary Commanders re-established an active organisation for the Russian branch of the Order, and it was - as we wrote to von Taube- to this re-activation of the hereditary Commanderies we wanted to seek connection. That is because we, as well as the Russian Knights, are not able to accept the "Roman conditions". Thereafter was stated the principal foundation upon which we would lay our branch of the Order.
"a) Members of the Order ought to at least belong to the lesser nobility,
or to rank with a level similar to which it would automatically have resulted
in nobility in Russia.. "b) The Knight of the Order ought to be positively Christian, therefore not like the "Roman" Order of Malta, which only admits Roman Catholic members. "c) The knight of the Order ought to, before his admission, bring a certain dowry to the Order, or in another way contribute an extra effort to the Order. " The purpose of the Order is to follow the old tradition, that is firstly to be charitable ( nursing in case of war, but also in other cases). Moreover the Order is to be educational to the descendants of the Knights in the tradition and spirit. of the Christian knighthood and furthermore, within the bounds of possibilities, to ease pain and distress. On the 18.11. 38 we got a message, that von Taube had taken ill, but that he possibly would re-establish the correspondence in January 1939. On the 25/11 1938 we proposed to von Taube, that the establishment of the Danish-Nordic Order of Malta would have the conditions quoted as follows, thus the new Danish Priory (or Bailiwick) would not be a detached part of the Order without legal continuity, but would be a proportion of the Sovereign Order of Malta.
The framework: a) The Sovereign Order of St. John of Jerusalem, Order of
Malta.
In a new letter of 28.1. 1939 we referred to our suggestion, which seemed
to be in line with his point of view, so the agreements on fundamentals were
of one mind and now only the right way of implementation was to be found.
According to the letter of reply by von Taube of the 7/2. 1939 there only
seemed to be a few practical questions to be solved and von Taube requested
a gathering in Paris or Copenhagen, he wished to know, who was behind the
cause on our behalf and if we were capable of fending for ourselves economically.
Our answer came on the 12/3.1939 where we gave him some information and in
addition we made various proposals, here only one will be mentioned, the
one, von Taube later accepted as a foundation. |
||
-5-
" Hvis det synes umuligt at organisere en levedygtig Ordensgren udenfor Russland,
saa kan vi her straks oprette et fællas russisk-dansk ( nordisk) Stor
Ballice, men saa maa vi have fælles Statutter, hva der dog kunde
støde paa Vanskeligheder- særlig vedrørende Anvendelse
af Ordenens Midler. I Danmark vil man ikke direkte yde en udenlandsk Ordensgren
financiel Tilskud. Derimod vil man gerne bevilge de herværende Russere,
som kommer i Betragtning som Medlemmer, betydelige Lettelser ved Optagelsen,
hvis de ikke er i Besiddelse af de nødvendige Midler. Ogsaa paa anden
Maade vilde den intime Forbindelse være til nytte for den russiske
Ordensgren.
En Efterskrift udtaler" Den 10. April vil den herværende Comité
afholde et Plenarmøde for at træffe den afgørende
Beslutning." 1)" Ordenens fremtidige Formaal, dens Personalbestandog dens Forhold til Rom bliver fra Deres Side opfattet paa samme Maade som her, ogsaa de russiske Berettigede ønsker at skaffe sig Efterfølgere paa bredere Basis, de vil ikke være romersk-katolske og heller ikke vedblivende sende Pengegaver til Rom. 2) Deres snævre Comité deler vor Opfattelse, at Malteserordenens russiske Arvekomturer ( Commandeers de familie) absolutt ikke har mistet deres Ret som Ordensredelere siden Kejser Paul 1. 3) Det af dem nævnte Beløp paa 300.000 frs. vil fuldt ud være tilstrækkeligt til at gennemføre hele Sagen( det var det Beløb dex første 30 danske Ordensriddere skulde indbringe som Ordenens Formue). Hvad nu den praktiske Gennemførelse angaar, saa er jeg i Dag I den heldige Situation fra min Side at kunne foretage et Skridt for at faa Planen for vort fælles Arbejde endelig fastslaaet.
V. Taube meddeler dernæst- at han paa Gennemrejse til Stockholm kan
faa Tid til i København at dokumentere alt for osog tilføjer"
Samtalen vilde alene af den grund være nødvendig som visse
"internationale" Enkeltheder i Sagen absolut ikke kan betroes til Posten"."
Jeg slaar hermed fast, at jeg I Overensstemmelse med Deres Plan ( c3) udelukkende
tænker paa Organisering af et russisk-nordisk Stor Balles, som saa(
hvilk De vil se af mine mundtlige Udredninger) ogsaa vilde muliggøre
Overførelsen af de fra Russland reddede historiske Reliquier fra
Stormesteren af Malteserordenen se Revne d' Histoire moderne" Paris 1936,
nr. 27, side 184) Med Hensyn til Deres Bemærkning om, at deres Comite
afholder Plenarmøde 10. April for at træffe en endelig
Afgørelse saa er det naturligvis i sin bedste Orden, naar det kun
er ment principielt ud fra Hensigten, at gaa sammen med den russiske
Comité. "Skulde den danske Comité ubetinget have Brug for en
officiel Erklæring fra de russiske Berettigede om en fælles Stiftelse
af en russisknordisk Balles, allerede til den 10. April, saa maa jeg straks
sammenkalde til Paris de endnu levende Medlemmer af vor Comité af
1929-32 med Grev Alexander Solkykoff I Spidsen( som lever i Bruxelles) denne
er den ældste Efterkomme efter Stormester Stedfortræderen efter
Stormester Paul 1 Død. |
-5- "If it seems impossible to organise a branch of the Order outside Russia, fit to survive, then we are instantly able to establish a joint Russian-Danish (Nordic} Grand Bailiwick, but we must have joint statutes. This could encounter difficulties, especially concerning the use of the finances of the Order. In Denmark financial contributions cannot be directly transferred to any foreign branch of the. Order, but readily there will be given considerable modifications to the Russians of this country, if they are considered for membership and if they not are in possession of the necessary means. Even in other ways an intimate connection would be of use for the Russian branch of the Order.
A post script declares: "On the 10. April our Committee will hold a plenary
assembly in order to make the conclusive decision". 1) "The future purpose of the Order, it's membership and it's relationship to Rome is on your side understood in the same way as here, even the titled Russian wish to obtain successors on a broader base, they do not want to be Roman-Catholic, nor continue to send gifts of money to Rome. 2) Your core Committee shares our opinion, that the Russian Hereditary Commanders of the Order of Malta (Commandeers de famille) have certainly not lost their right as members of the Order since Emperor Paul I. 3) The amount of 300.000 Francs mentioned by them will certainly be sufficient to implement the whole cause. (This was the sum the first 30 Knights should bring in as the capital of the Order).
Concerning the practical implementation, I am today in the lucky situation
to be able to take the necessary step to get the plan of our common work
finally stated. Von Taube informs next, that he on his passing through to Stockholm would be able to substantiate everything for us in Copenhagen and he adds: "The conversation would be necessary if only for that reason that some international particulars in the cause absolutely not can be entrusted with the post." By this I make clear that I am in agreement with your plan (c3) to solely think about the organisation of a Russian-Nordic Grand Bailey, which also would enable the transfer of the rescued Russian relics from the (Grand Master of the Order of Malta, (see "Revue d'Histoire moderne" Paris 1936, nr.27, page 184). Concerning your observation about their Committee holding a plenary assembly on the 10. April to make a final decision, it is of course fair enough, when in principle the intention is to go together with the Russian Committee. Would the Danish Committee absolutely be in need of an official declaration from the titled Russian of a common foundation of a Russian-Nordic: Bailey already from the 10. April, then I must immediately call together the members of our Committee of 1929-32 who are still living with Count Alexander Solkykoff in charge (he lives in Brussels). He is the eldest successor since the Grand Master's deputy after Grand Master Paul I's death.
|
||
-6-
Den 5. April skrev den danske Comité bl. a. til v. Taube: "Det er
ikke nødvendigt, at De sammenkalder det russiske Comthurkapitel allerede
før d. 10. April, naar de er sikker paa, at De kan regne med Samtykke
fra " Les Commandeurs de famille"( Dette er en Formfejl fra vor Side, naar
der skrives"Conthur Capitlet"og udt. senere " Les Commandeurs de famille"-
det er heller ikke den v. Tauber eventuelt vilde sammenkalde - men Comiteen
af 1929" som fungerede som "Ordensraad" ( amitie - comite d'initiative).
af hvilken der kun var faa Medlemmer tilbage, der havde givet v. Tauber den
oprindelige Fuldmagt til at handle.
Vi modtog ikke straks Svar fra v. Taube, fordi han-forinden det danske Visum
var kommet til Paris, var afrejst til Sverige hvorfra vi atter den 21/4 39
skrev bl. a. "Deres Opholdstilladelse her er i Orden og er meddelt det kgl.
Consulat, hvor De nu ogsaa kan faa det ønskede Visum. Endvidere kan
vi meddele Dem, at vi anden Paaskedag har afholdt det omtalte Møde
som fremtidig Ordenscapitel, og har besluttet under alle Omstændigheder
at gennemføre Genoprettelsen af Ordenen I Danmark (Norden) og paa
vort Forslag- at det sker i Forbindelse med det russiske Ordenscapitlet. Vort nævnte Brev krydsede et fra v. Taube af samme Dato ( 21/4 fra Stockholm, hvori han kort meddeler, at det danske Visum kom for sent til Paris, men at han bestemt haabede at træffe os ( den danske Comité) i København paa Tilbagerejsen 1/5. Den 22/4 meddelte Rigspolitichefen, at efter at Sagen havde været forelagt Justitsministeren, havde man meddelt det kgl. danske Gesandtskab i Stockholm:" at der kan udfærdiges Visum til Friherre M. v. Taube p. t. i Stockholm. Den 27/4 modtog man Kort fra v. Taube fra Paris, hvormed han meddelte, at han desværre paa grund af Hustruens pludselige, alvorlige Sygdom havde maattet rejse direkte til Paris fra Sverige, hvor han havde forefundet vor Skrivelse af 21/4. Han haabede snarest at kunne svare os, og beklager at det heller ikke denne Gang kom til en Sammenkomst mellem os. Da sagen hastede sendte vi 6/5 vort paa Mødet i København 2. Paaskedag godkendte Forslag til Statutterne, som vi anmodede om at faa godkendt. I Følgeskrivelsen tilføjedes yderligere af mig : " Jeg har benyttet Deres Ide, forsaavidt h jeg har lært den at kende. Derfor har jeg ogsaa ladet " Russerne gaa op" i det nordiske Ballei, fordi det for disse vil være fordelagtigere, men selvfølgelig kan " Russerne" ogsaa danne deres eget Ballei, som sammen med det nordiske Ballei danner Stor Balleiet( kun mister saa Russerne naturligvis de extraordinære Pladser i ledende Organer i det rent nordiske Ballei" Jeg har stærkt Brug for en kort Beretning om Deres tidligere Forhandlinger i Rom, og er saa overbevidst om, at vi saa ogsaa kan blive enige om Formaliteterne ad skriftlig Vej, saa at De nu ogsaa kan indlede deres russiske Ordenscapitlet, alt andet kan saa blive aftalt og ordnet, naar De kommer til Proklameringen af Storbellaet og det danske Ballei- antagelig i Juni". Den 10/5 skriver v. Taube fra Paris som Svar paa vor Skrivelse af 6/5. Han godkendte Statutterne. Baron v. Taube kender fuldt ud sine russiske Collegaers Standpunkt-ligeledes den kejserlige Familie's- der er nu kun tilbage, at foranstalte en Sammenkomst af den russiske Comité i Paris, for at faa Beslutningen formælt bekræftet. Der staar i denne Skrivelse af 10. Mai: |
-6- On 5. April the Danish Committee wrote to von Taube among other things: "It is not necessary to summon the Russian Commanders-Chapter as early as the 10. April, if you are sure of consent from "Les Commandeurs de famille" (This was a formal error on our side, it is written " Commanders-Chapter" and later stated as "Les Commandeurs de famille" - it was not the one von Taube wanted to summon - but the Committee of 1929, which acted as "Council of the Order" (amitié - comité d'inintiative) of which there were only a few members left, who had given von Taube the original authority to act. "When we now on the 10/4 held our preliminary Chapter, we wanted to implement the foundation together with the Russian Commander - Chapter and on the basis of the correspondence conducted between us. We are happy, that on your way back from Sweden you are able to have a personal talk about matters with us." We only have utmost need of your draft of the proclamation of the Russian - Nordic Grand Bailey on a historic and legal base as legal successor of the Polish - Russian Province of the Order."
We did not get a prompt reply from von Taube, because he had left for Sweden
before the Danish visa had arrived to Paris. We wrote to him again on the
21/4.1939 and among other things we told him, that " his residence permit
in Denmark is arranged and communicated to the Royal Danish Consulate, where
you now are able to get the desired visa. Furthermore we want to inform you,
that on Easter Monday we have held the meeting previously mentioned as a
future Chapter of the Order and we have decided in any case to go through
with the re-establishment of the Order in Denmark (the North) and, on our
proposition, that it will happen in connection with the Russian Chapter of
the Order" . |
||
1) Det glædede os, at xxxx vore Forslag til Ordenstattuterne passede
ham og hans Raad- vi havde ogsaa gene modtaget Forslag af Dem. Sagen er nu traadt ind i det sidste Stadium, naar man er enige om det væsentlige- ja, selv om xxxx uvæsentlige Smaating, man er altsaa fuldt enige om Oprettelse af " et fælles Storpriorat" og om Indholdet af de sidste Besluttninger- kun angaaende , hvilket af den russiske Ordensgrens Organer " Comturcepellet" eller Ordensraadet ( comité d'initiative) der skal træffe Beslutninger opstaar en Misforstaaelse ( - som dog tilsidst ogsaa bliver klaret, saa at fuldstændig Enighed er til Stede.
21/5 1939 skriver v. Taube:
Til det Formaal at faa de Underskrivendes Identitet prøvet, har jeg
til Hensigt, at bede et prominent Medlem af den lokale Forening af russiske
Advokater at deltage i " " Malteser Conferencen" og saa lade hans Erklæring
desangaaende legalisere ved Dom I Frankrigs Almindelige............certification
materielle de la signature." |
l. We were pleased that our proposals for the statutes of the Order suited
him and his Council, we would also willingly have received propositions from
them . The case had now entered upon the last phase, when we agree on the essential - yes, even on unessential little things, we are consequently quite agreed on the foundation of a " united Grand Priory" and on the content of the last decisions and which structure of the branch of the Order the "Commander Chapter" or the Council of the Order (Comité d'initiative) is to make decisions, then a misunderstanding arises (that however is at last cleared up as well, then full agreement is present).
On 21/5.1939 von Taube writes:
Of the purpose of getting the identities of the signings proved, it is my
intention to ask a prominent member of the local association of Russian lawyers
to participate in the "Conference of the Order of Malta" and then let his
declaration on the subject be legalised in the French general court
certification materielle de la signature." |
||
-8-
netop er derfor at man vil redde det russiske Storpriorat, som nu for anden
Gang truer med at gaa i Opløsning, ved at knytte det til en nordisk
Afdeling, der kan bevare Coutenistaler ( den legale Succession). Derfor
ønskede v. Taube et Ordensraad ( le comite d'initiative) som har
Beføjelse dertil fra Cometurcapitlet foruden den Fuldmagt v. Taube
har - skal- for en Forms Skyld- unde: tegne de Beslutninger,som Storfyrst
Andreas og alle afgørende Personer allerede enkeltvis har godkendt.
Denne Ordning vilde ogsaa være fyldestgørende, men desværre
misforstaar v. Taube og den danske Comité hinanden. Skylden er antagelig
mest den danske Comité's, der ikke kan faa Erklæringer og Garantier
nokog som ikke førend den har modtaget yderligere Forklaringer fra
v. Taube helt forstaar de praktiske Vanskeligheder i Paris. Dette er beklageligt-
man havde kunnet sparet Tid og lidt Bitterhed mod os fra v. Taubes Side.
har enstemmig vedtaget følgende: |
-8-
the very fact why they want to save the Russian Grand Priory, which now for
the second time threatens to disintegrate, by connecting it with a Nordic
division, which is able to keep the legal succession. |
||
-9-
Storfyrst Alexander, som Protektor og de 4 Medlemmer af det daværende
Raad, der var valgt af de 13 Kommandører. P. Demidoff, Grev Solkykke,
Fyrst Beraiaetemky og Grev Olufveff. I Dag lever kun Grev Solykke og Fyrst
B med den nye Protektor Storfyrst Andreas, kunde k nu udtede den nye " absolutte"
Fuldmagt, hvis det er ønskelig for vor Plan. Hvis dette stadig ikke
er tilstrækkeligt beder jeg Dem betragte hele Sagen som forfejlet fra
min Side og straks underrette mig herom. Er det imidlertid tilstrækkeligt,
beder jeg Dem ufortøvent tilsende mig det ofte nævnte Beløb,
som skal sætte mig i Stand til ( bortset fra Afholdelse af Mødet
i Paris, som kun vil koste lidt) hurtigst at kalde Grev Soltikoff til Paris
2) at foranstalte yderligere Efterforskninger vedrørende senere
Tilslutning af de stadig i Live værende Cormenturier og 3) at
muliggøre min Rejse til København med Dokumennterne og gamle
trykte Sager.
Begyndelsen af Resolutionen maa henvise til
fundamentale Kends gerninger:
3) 3 har Ordensraadet nu givet sin juridiske Consulent
. Og xx
Udenrigsraad Baron M. v. Taube Fuldmagt af 25/9 1929 til ovennævntes
Vegne at skaffex træffe Beslutninger, afslutte bindende
Overenskomster
..
Den danske Comité afventede nu v. Taubes Ankomst til København
med de underskrene Papirer. |
-9-
Grand Duke Alexander as Protector and the 4 members of the Council then in
office, chosen out of 13 Commanders, : P. Demidoff, Count Soltykoffe, Prince
Baraiastemski and Count Olufveff. Today only Count Soltykoffe and Prince
B. with the new protector Grand Duke Andreas are alive and able to issue
the new "absolute" written authority, if it is desirable for our plan. If
this still is not enough, I ask you to look at the whole case as unsuccessful
from my side and immediately inform me of this. If it, on the contrary it
is enough, I ask you, without delay to send me the previously mentioned amount,
which is going to enable me to (except for holding the meeting in Paris,
that only will cost me a little) swiftly call Count Soltikoff to Paris 2)
to make further inquiries concerning approval from the Commanders still living
later on and 3) to make my journey to Copenhagen possible together with the
documents and old printed papers.
The Danish Committee now awaited the arrival of von Taube to Copenhagen bringing
along the signed papers. |
||
-10-
hører til den fortrolige Side af Sagen og som derfor skal refereres
mundtligt. Jeg er meget gerne beredt y til at føre vor sa vigtige
Sag videre ogsaa i den nye Formulering. Da jeg denne og næste Uge endnu
raader over fri Tid, kunde jeg i Begyndelsen eller I Midten af næste
Uge komme til København med alle mine Dokumenter for nøje at
tale med Dem om alt. v. Taube var bemyndiget til at afslutte Overenskomster og fatte Beslutninger paa Grund af den givne Fuldmagt. Som Bevis foreligger den Kendsgerning at v. Taube forhandlede med Stormesteren for Ordenens Hoved i Rom om en Sammenslutning. I Sammenligning med denne betydningsfulde Sag var vor Sag forholdsvis ringe. Den 15/6 tilskrev man v. Taube at man var indforstaaet med hans Skrivelse af 12/6 og hans Ankomst til København den følgende Uge derunder: vi sender Dem vedlagt Billetten. Vi træffes paa Hotell Astoria. Imidlertid lykkedes ikke med den korte Varsel at faa Rigspolitiets Tilladelse og den blee den 21/6 atter skrevet til v. Taube og beklagede denne Omstændighed, men da Sagen faktisk var i Orden og kun den ydre - mer Bekræftelse ved v. Taubes Ankomst til København manglede, saa maatte begge Parter finde sig I Udsættelsen af denne Højtidelighed- eventuelt at Par Maanedermedens v. Taube genoptog sine Forelæsninger i . Juli og jeg ( v. ) skulde saa rejse til Jugoslavien v. Taube blev derefter indbudt til Højtideligheden i det nyoprettede danske Priorat til Midten af September. Dermed sluttede vor Forbindelse med v. Taube. Verdenskrigen brød ud Mine Vennerog jeg besluttede at lade Sagen hvile til efter Krigen. Vi var overbevidst om, at selv om det havde været ønskeligt, at v. Taube havde bistaaet os ogsaa med de sidste Formaliteter, saa var det ikke i det mindste de facto ( B. Rosenkrantz der var Jurist mente ogsaa, de jure, den russiske Godkendelse og Anerkendelse klart nok var udtrykt i de her citerede Skrivelser saa at Sagen kunde staa for en historisk Bedømmelse, selv om de sidste Formaliteter manglede- thi de manglede ikke paa Grund af Uoverensstemmelse- men kun paa Grund af Verdenskrigens Udbrud, force majeure.
Det danske Priorat under for det russiske Storpriorat lever altsaa endnu
og kan blive videre udbygget, naar det altid vil være tro mod
Malteserordenens gejstlige-ridderlige Grundsætninger og omhyggelig
bevarer den legale Succession og er Rede til at høje sig for Verdens
Stormester i Rom, som souveraint Overhovede- naar Rom en Gang er rede til
at optage Forbindelser paa de Grundlag, som den har anerkendt ved Oprettelsen
af det russiske Storpriorat og dens Ordensgrene som blev gennomført
i det autonome Storpriorat I Rusland - to i de arvelige Komturer lever videre
og de af dem der 1928 og senere i Udlandet skabte Organer, som igjen i 1939
overdrog det danske Priorat at varetage Storprioratets Interesser og
deponeret de russiske Storpriorat hos det danske Priorat, som den selv havde
godkendt og anerkendt som ny Bestanddel af det historiske russiske Priorat.
|
-10- belong to the confidential side of the matter and which therefore must be referred by word of mouth. I am willingly prepared to conduct the enterprise of importance to us further by the new wording. Since I have some free time this and the oncoming week, I would be able to come to Copenhagen in the beginning or in the middle of next week with all my documents and carefully talk everything through with you. Von Taube was authorised to conclude agreements and to make decisions because of his power of attorney. In evidence, it is known, that von Taube negotiated with the Grand Master of the Head of the Order......in Rome about an affiliation. In comparison with this very important case, ours was comparatively insignificant. On the 15/6. we wrote to von Taube, about agreeing with his letter of 12/6. and to his arrival to Copenhagen the following week, and below: enclosed we send you the ticket. We will meet you at Hotel Astoria. However, the short notice did not succeed in getting the permission from the Commissioner of Police and it was again on the 21.6. written to von Taube and this fact was regretted, but as the matter was actually in order and only the more formal confirmation at the arrival of von Taube was missing, both parties had to submit to the postponement of this solemnity - perhaps for some months, while von Taube resumed his series of lectures in . ..July and I (v............) had to leave for Yugoslavia......von Taube then was invited to the solemnity in the newly established Danish Priory in the middle of September. Here our connection with von Taube finished. World War II broke out. My friends and I decided to let the case rest until after the war. We were convinced, that even if it had been desirable, that von Taube had given us assistance also with the last formalities, it was not .......at least de facto. (B. Rosenkrantz, who was a lawyer, also thought, de jure, that the Russian endorsements and recognitions clearly were expressed in the above quoted letters so that the case would be able to stand up to an historic judgment, even if the last formalities were lacking - not because of disagreements - but because of the outbreak of the World War II, force majeure. Consequently the Danish Priory under the Russian Grand Priory is still alive and can be further extended if it only will be always true to the Order of Malta's ecclesiastical - chivalrous principles and carefully preserve the legal succession and always will be ready to give in to the Grand Master of the Order in Rome as the sovereign head - when Rome once is ready to take up connections on grounds they have acknowledged by the establishment of the Russian Grand Priory and it's branches of the Order that was carried through in the Autonomous Grand Priory in Russia - two in the hereditary Commanders are still alive and that in 1928 and later abroad, they created structures, which again in 1939 turned over to the Danish Priory to take care of the interests of the Grand Priory and ...........deposited the Russian Grand Priory at the Danish Priory, which it had approved of and acknowledged on it's own accord as a new component of the historic Russian Priory.
|
Amended 19th October 2001
Go back to
the referring Web Site
![]()
![]()

Information of the Priory of Dacia
History Menu
![]()
![]()
![]()
Russian Grand Priory Home
Page
Russian Grand Priory Research Page
![]()